Opdatering 1 marts 2021

Kære saltvandsfiskere

Som lovet en opdatering på weekendturen til Als.

Turen er aflyst.!

De saltvandsfiskere der har tilmeldt sig turen bliver kontaktet af turleder Torben Sørensen en af de nærmeste dage.

I skæret af de forsatte Corona begrænsninger er 2021 generalforsamlingen, der skulle være afholdt onsdag den 24. marts aflyst og flyttet til onsdag den 21. april samme klokkeslæt og sted.

Vær opmærksom på at tilmeldingen til havturen med Signe den 13. marts skal ske til et andet telefonnummer en det det står på turlisten.

Vil man med på turen er der tilmelding i dag og i morgen på TLF.: 40 16 54 78

Med venlig hilsen

Jørn Wulff

Aflysning!

Kære saltvandsfisker

Da Corona restriktionerne er blevet forlænget mindst til den 28. februar må vi desværre også aflyse kystturen efter havørred lørdag den 20. februar.

Med venlig hilsen

Jørn Wulff

Aflysning

Kære saltvandsfiskere

Så er den gal igen!

Fru Frederiksen har ikke lempet restriktionerne, så kystturen den 23. januar er aflyst.

Med venlig hilsen

Jørn Wulff

Covid-19

Kære saltvandsfiskere

Godt Nytår.

Corona virusset huserer desværre stadig, så vi må endnu engang muligvis aflyse klubture.

Da ingen kender fremtiden vil vi foreløbig aflyse en tur af gangen.

Turen 9. januar er aflyst.

Efterfølgende vil meddelelse om turene gennemførelse eller aflysning blive meddelt i den reminder der bliver sendt ud til dem der er på maillisten.

Den kommer normalvis onsdagen før ugen der er tilmelding til den enkelte tur.

Medlemmer der ikke er på listen kan bede om at komme på den ved henvendelse til formanden på mailadressen joern.wulff@3f.dk

Vær også opmærksom på at årets generalforsamling er flyttet til den 24. marts

Pas på jer selv og hinanden!

Med venlig hilsen

Jørn Wulff

Km stilling

Stilling klubmesterskab 2020
Den 9. november 2020
NAVN POINT
1 Pia Mogensen 52
2 Kaj Hansen 28½
3 Torben Sørensen 22½
4 Børge Riis 20½
5 Kim Herholt 16½
6 Morten Larsen 11
7 Jørgen Lorenzen 9
8 Ejnar Overgaard 6
9 Birgitte Mogensen 4
10 Heidi Hansen 2
11 Aage Munk 3
12 Jørn Wulff 1

Havtur med Signe

Havtur med M/S Signe fra Grenaa

Alle bookede pladser på Signe var besat, så det var 8 stk. saltvandsfiskere der drog afsted på jagt efter fladfisk med skipper Lars ved roret på Signe.

Efter en kort sejltur til fiske pladsen lidt syd for Grenaa gik fiskeriet i gang.
Vejret var ikke perfekt til fladfisk. Der var godt nok kun let vind, men det var overskyet og meget mørkt i vejret, hvilket normalt ikke er vejrlig , der får fladfisk i spisehumør.

Efter en lidt træg start kom der lidt opklaring i vejret og det satte lidt gang i fiskeriet.
I løbet af dagen blev der landet fladfisk, enkelte småtorsk, samt en knurhane og en fjæsing.
Turlederen valgte, at vente med indmålingen til der var fast grund under fødderne på kajen i Grenaa. Dette på grund af tidligere draget erfaring med at det tit er millimeter der skiller placeringen i forhold til klubmesterskabs pointene og millimeter måleri sker bedst med fast grund under målebrættet.
Efter indmålingen kunne turlederen konstatere, at Pia Mogensen, med dagen største fladfisk en rødspætte på 40,3 cm., forsætter kursen mod klubmesterskabet. Andenpladsen gik til Børge Riis med en ditto på 37,5 cm.
På tredjepladsen var Pia igen på banen med endnu en rødspætte på 37,0 cm.
Børge Riis høstede også klubmesterskabs point ved at indtage fjerdepladsen med endnu en rødspætte. Denne gang på 36,3 cm.
Femtepladsen gik til Aage munk med en rødspætte på 35,6 cm, mens sjettepladsen og det sidste klubmesterskabspoint gik til Jørn Wulff for en rødspætte på 34,5 cm.
Der blev i alt hjembragt 43 fladfisk til saltvandsfiskernes stegepander og en overvejende del af disse var rødspætter.
Så alt i alt en god tur på havet.

Referent: Jørn Wulff

kysttur Esby 31/10-20

Kysttur til Esby Strand den 31. oktober 2020

Trods Cononakrise drog 9 saltvandsfiskere afsted i tæt tåge men mildt vejr for årstiden til Esby strand i håb om at nu ramte dagen. Men da vi kom frem, viste det sig at vandet var glat og ikke i bevægelse da der fra morgenen af var nærmet vindstille og det tillige var tåget. Op af dagen drejede vinden i sydøst og der kom bevægelse i vandet, hvilket dog ikke var gået op for havørrederne.
Turlederens værste forudanelser med vejret blev desværre indfriet. Der blev hverken fanget under- eller overmålere.
Dog havde Kim Herholt et hug og en følger.
Der er dog en flot natur på Helgenæs og der blev set marsvin og en sæl.
Til frokost serverede foreningen frankfurtere og en stor tak til Torben for igen (og igen) at stille op med 2 griller.
Da fiskeriet var ret dødt gik der meget tid med at snakke også med andre fiskere på stranden og klokken 15.30 var det tid til indvejning og afregning, hvilket var ret hurtigt overstået og så gik turen tilbage til Silkeborg.
Referent Jørgen Pedersen

Stilling klubmesterskab

Stilling klubmesterskab 2020
Den 18. oktober 2020
NAVN POINT
1 Pia Mogensen 40
2 Kaj Hansen 28½
3 Torben Sørensen 22½
4 Kim Herholt 16½
5 Børge Riis 11½
6 Morten Larsen 11
7 Jørgen Lorenzen 9
8 Ejnar Overgaard 6
9 Birgitte Mogensen 4
10 Heidi Hansen 2
11 Aage Munk 1

Konkurrencetur til kysten

Konkurrencetur til kysten

13 saltvandsfiskere havde tilmeldt sig årets konkurrencetur til kysten efter fladfisk.
Turlederen havde besluttet, at årets tur gik til stranden syd for Gjerrild klint.
Fremme ved stranden blev der rigget til og fiskeriet startede.
Vejret var perfekt til fladfiskeri. Let fralandsvind og solskin.

Ved indmålingen kl. 15.00 viste det sig, at de saltvandsfiskere, der om morgenen havde gået til venstre hen mod klinten havde valgt rigtigt. Her blev der fanget flere fisk end mod højre.
De 13 saltvandsfiskere havde i alt 43 fladfisk med hjem til stegepanden og der var fanget både skrubber, rødspætter og isinger. Jørn Wulff fangede en fladfisk, der ikke landes så tit på klubturene, nemlig en søtunge.

Alle fladfiskene, der tog klubmesterskabs point, var dog skrubber.
Indmålingen gav følgende resultat:
Vinder af årets konkurrence blev Børge Riis med en fisk på 38,9 cm.

Resten af KM pointene blev således fordelt:
2. Jørgen Lorenzen 36,0 cm.
3. Kaj Hansen 35,5 cm.
4. Jørgen Lorenzen 35,1 cm.
5. Heidi Hansen 35,0 cm.
6. Aage Munk 34,6 cm.

Efter overrækkelse af præmier til vinderen og nummer og tre gik man over til det, for foreningen, traditionelle amerikanske lotteri, som også traditionen tro, blev afviklet under en del morskab og venlige drilske kommentarer.

Herefter blev det sidste pakket i bilerne og næsen blev vendt hjem af mod Silkeborg efter en god dag ved kysten.

Referent: Jørn Wulff