Weekendtur til Fyns Hoved
Fredag: 6 saltvandsfiskere havde tilmeldt sig turen, som i år var flyttet fra Samsø til Fyns Hoved. Afgangen fra Silkeborg blev lidt usædvanlig. Kort før afgang ringede Pia og fortalte at vi blev nødt til at hente hende. Da hun ikke kunne finde sine bilnøgler. Hermed var et oplagt kandidatemne til ”fjumrebrættet” fundet!
Fremme ved Fyns Hoved Camping blev de udemærkede hytter indtaget. Det blev pakket ud, båret ind og lagt på plads og så gik turen til fiskevandet. Bil et med Torben, Kim og Børge køte lidt rundt og kikkede/fiskede forskellige steder uden fangst. Bil 2 med Pia Jørgen og Jørn kørte til Bøgebjerg Strand. Her ville havørrederne heller ikke bide. Da mørket faldt på var alle tilbage i hytterne. Der blev serveret aftensmad og ved midnat var alle gået til køjs.
Lørdag: Efter morgenmaden kørte bil 1 ned til fiskevandet bag campingpladsen. Kim fangede n havørred, der desværre ikke kunne nå op til de 40 cm. på målebrættet. Ellers mærkede de intet liv. Bil 2 kørte til Måle Strand. Her mistede Jørn en god makrel og landede en undermåler havørred. Pia var dygtige. Hun lykkedes med at lande en makrel på 37,4 cm. Efter en overdådig frokost kørte bil 1 til Måle Strand. Her fangede Kim en hornfisk på 45cm. Bil 2 kørte til Lundsgård ved Kerteminde. Jørn fik et kanonhug fra en rigtig rigtig stor fisk. desværre røg den af krogen inden den kom på land ØV!! Ved mørkets frembrud var alle tilbage ved hytterne og Chefkok Kim tryllede ved komfur og ovn, Lækkert! Herefter var der fælles hygge indtil det var sengetid.
Søndag: Bil 1 kørte til Langø. Det var en god ide. I hvert tilfælde for Kims vedkommende. Først mistede han en fisk over målet, men blev snart kompenseret ved at fange en havørred på 53.5 cm. og 1,590 kg. Bil 2 prøvede igen lykken ved Lundsgårde. Pia mistede en stor fisk, muligvis den Jørn havde på dagen før. Den knækkede hendes line. ØV IGEN! Ved frokosttid var alle tilbage til frokost på campingpladsen. Herefter var der oprydning, pakning f biler og rengøring på programmet inden vi sagde farvel og tak og satte kursen mod Silkeborg efter en trods alt god weekend.
Referent: Jørn Wulff