Årets hornfisketur
11 saltvandsfiskere havde tilmeldt sig året konkurrencetur efter hornfisk. Turlederen valgte at køre til Fornæs Fyr. Det var høj solskin og let fralandsvind ved ankomsten. En overgang skiftede vinden til en sydøstlig retning hvilket fik hornfiskene til at tabe bidelysten i et par timer. Ellers blev der fanget jævnt med fisk dagen igennem. Klokken 15.00 var der indmåling ved Fyret.
Det viste sig, at Kaj Hansen endnu engang, med sædvanlig dygtighed, havde fanget den længste hornfisk. Den målte 74,0 cm. Kaj blev derfor kåret til årets mester ud i kunsten at fange lange hornfisk. Kim Herholdt længste hornfisk målte 73,0 cm. den indbragte ham konkurrencens andenplads. Tredjepladsen tog Kaj sig også af med en fisk på 72,0 cm., mens 4 pladsen gik til Jørn Wulff med en fisk på 71,5 cm. Femte og sjettepladsen gik til kim med fisk på 70,3 og 67,7 cm. Hermed var en rimelig konkurrencedag slut.
Referent: Jørn Wulff