Havtur Fra Thyborøn med M/S Muddi 25. april 2015
Vi var kun 3 mand på denne tur, ikke mange, men vi fik solgt de sidste bestilte pladser til skipper, så intet underskud – Dejligt!
Trods blæst kom vi ud at fiske, men blev blæst godt igennem af en 9 sekundmeter vind fra sydvest. Heldigvis blev ingen søsyge.
Efter ca. 3 timers sejlads kom vi i gang med at fiske og der var fisk. Ikke de helt store, men det blev til godt 20 torsk pr. mand.
Største og næststørste torsk fik Børge Riis med fine torsk på 3,0 kg og 2,8 kg.
De øvrige KM-point blev således fordelt:
4 og 3 point gik til Brian Jensen med torsk på 2,8 og 2,7 kg.
Børge Riis fik 2 point for en torsk på 2,6 kg og Torben Sørensen fik 1 point for en torsk på 2,4 kg.
Ud over torskene var turlederen så ubeskeden, at fange en pæn rødspætte på 45 cm.
Efter en tur på filetfabrikken viste resultatet ca. 10 kg. filetter pr. mand. Så trods lidt søgang en god tur.
Brian Jensen