Generalforsamling

Generalforsamling Saltvandsfiskeren Silkeborg

Onsdag den 23. januar 2022

REFERAT

Inden generalforsamlingen var der traditionen tro spisning for de af foreningens medlemmer, der havde meldt sig til denne. Det havde 17 medlemmer.

Heidi, Mona og Jesper stod for menuen. Gammeldaws oksesteg med lækkert tilbehør.

Tusind tag for mad. De 3 indsats gjorde, at menu prisen kunne holdes på 100 kr. inkl. vin til maden og hjemmelavet jordbærtærte til kaffen. Hugo havde også bagt to slags lækker kage til kaffen, så også tak for mad og indsatsen til ham.

Efter spisningen startede generalforsamlingen, der var mødt yderlig 6 personer op så deltagerantallet til generalforsamlingen var 23.

Formanden bød velkommen til årets generalforsamling og fik valgt dirigent. Pia Mogensen blev enstemmig valgt til posten.

Den nyvalgte dirigent fik konstateret, at generalforsamlingen var lovligt indvarslet, fik aftalt med forsamlingen at der kun blev valgt stemmetællere hvis det blev nødvendigt og hun fik dagsordenen godkendt i den fremlagte form.

Den så således ud:

1. Valg af dirigent og stemmetællere.

2. Formandens beretning.

3. Godkendelse af det reviderede regnskab.

4. Fastsættelse af kontingent 2023.

5. Indkomne forslag.

6. Valg til bestyrelsen

7. Valg af suppleant til bestyrelsen.

8. Valg af 2 revisorer.

9. Eventuelt.

Formandens beretning.

Formanden aflagde følgende beretning:

Velkommen til årets generalforsamlingen.

Først vil jeg sige tusind tak til Heidi og Jesper for endnu engang at påtage sig opgaven med at lave dejlig aftensmad til os. Det er ikke slut med det. Der går vedholdende rygter om der er kage til kaffen af den mere sublime slags. Så tak for mad.

I starten af året 2021 var Corona stadig ikke til at komme udenom. Årets 3 første ture blev alle aflyst på grund af Coronaens hærgen. Så året første afviklede tur blev først afviklet den 6. marts.

Resten af året blev vi heldigvis forskånet for flere aflysninger i Coronaens tegn.

Der var planlagt 24 ture til afløb i løbet af året 2021. de 20 af dem blev afviklet, som sagt blev 3 aflyst på grund af Corona og en enkelt, kystturen den 27. december.

Denne dag var der middelvind på 16 sekundmeter fra syd og øst, så de tilmeldte saltvandfiskere valgte at aflyse turen.

Der blev fanget fisk på 13 af de 20 fuldførte ture. Det svarer til at der var fisk på land over målet på 65% af turene

Der blev i alt tilmeldt 52 fisk til klubmesterskabet. Det betød at der gennemsnitligt blev fanget 2,6 fisk pr. tur.

Der blev fanget 5 havørreder. Den største målte 46,5 cm. og blev fanget på turen til Samsø. Den midste var 40 cm. og blev fanget på weekend turen til Gjerrild Klint.

Der blev fanget 18 torsk på 3 havture efter dem. Den største vejede 4,6 kg. og blev fanget på turen til Det Gule Rev den 9. oktober. Den mindste på blot 34 cm. blev fanget på havturen med Signe den 13. marts

Det blev også noteret hornfisk på fangstlisterne i 2021. 15 stk. i alt fanget på 4 ture i løbet af foråret og forsommeren. Den længste målte 76,4 cm. og den korteste der gav KM point målte 56,5 cm. På natturen den 26. juni var der en dygtig saltvansfisker der ryddede alle KM pointene til sig med hornfisk

Der kom da også fladfisk på land i 2021. nærmere bestemt 16 stk. fordelt på 3 ture hvilket giver en gennemsnitlig fangst pr. tur på 5,33 fisk pr. tur. Der blev fanget 6 rødspætter, 3 isinger og 7 skrubber.

Årets største fisk på fladfisketurene blev en rødspætte på 36.7 cm. fanget på turen med Signe den 4. september. Mindste fladfisk der gav KM point var en skrubbe der målte 28,3 cm. den blev fanget på årets kunkurrencetur til kysten den 23. oktober.

I løbet af året blev der dog fanget større fladfisk. På efterårsturen til Det Gule Rev fangede en heldig saltvandsfisker 2 rødspætter på henholdsvis 4,5 og 42,0 cm.

På samme tur blev der også fanget en kulmule på 2.5 kg. Dem er der længe i mellem.

Hvem der har fanget hvad kommer vi ind på når der er præmieoverrækkelse senere i programmet.

Den administrative del af arbejdet i bestyrelsen har ikke givet anledning til noget ud over det sædvanlige.

På sidste års generalforsamling fremlagde bestyrelsen forslag om en eventuel samarbejdsaftale med Silkeborg fiskeriforening. Forhandlingerne hertom endte desværre med at begge parter kunne konstatere, at der var for langt mellem vore ønsker og krav til at det kunne blive til noget. Så vi skiltes i god og fordragelig ånd med at konstatere at det ikke kunne lade sig gøre.

Vi har et stort problem i vores lille forening. Vi kunne godt bruge nogle flere medlemmer.

Ved årets afslutning var vi 51 betalende medlemmer. Det samme tal var ved afslutningen af forrige år 56. Det tal skal gøre noget ved!

Vi har, i bestyrelsen, diskuteret hvad vi kan gøre ved problemet. Pia Mogensen vil tage fat i en af juniorlederne i SFS for at få han til at reklamere for medlemskab af vores forening, så vi kan få lidt ungt blod ind i rækkerne af grå hår.

Vi aftalte også med SFS, at vi må reklamere for ture og medlemskab på deres hjemmeside. Det skal vi have sat i gang. ellers er vi meget lydhøre overfor forslag herfra salen i dag

Til slut vil jeg gerne takke for det gode samarbejde i bestyrelsen og takke jer for jeres fremmøde og ikke mindst takke vore to sponsorer Jagt og Fisk.dk og Tømrer og Malermester Gorm Lynge.

Den efterfølgende debat kom omkring følgende punkter.

Hvordan får vi flere medlemmer i foreningen debatten om dette punkt endte med at vi alle skulle forsøge at få nogle nye medlemmer foreningen og bestyrelsen skulle især. Bland andet på Silkeborg fiskeriforenings hjemmeside og andre steder hvor vi kunne ramme potentielle nye medlemmer. Generalforsamlingen godkendte enstemmigt beretningen.

Godkendelse af det reviderede regnskab

Kassereren gennemgik resultatopgørelsen. Den viste et underskud på 3851,00 kr.

En stor del af underskuddet skyldtes tab i forbindelse med betaling af forhåndsbestilte pladser der ikke blev besat og som foreningen alligevel måtte betale for.

Der var diskussion omkring hvad der skulle gøres for at nedsætte kommende underskud på driften.

Man enedes dog om at se tiden an frem til næste generalforsamling for at få et bedre overblik over om det var en tendens eller et enkeltstående tilfælde.

Status udviste at aktiver og passiver balancerede på et beløb på 41.747 kr. hvilket også gør at årets underskud ikke bringer foreningen i pengenød.

Herefter blev regnskabet enstemmigt vedtaget.

Fastsættelse af kontingent for 2023

Bestyrelsen indstillede til forsamlingen at bevare kontingentet uændret på 75 kr. om året. Der var diskussion om det skulle sættes op, men henset til vores formues størrelse blev det uændrede kontingent vedtaget enstemmigt.

Indkomne forslag.

Der var ikke indkommet forslag, så punktet kom ikke til behandling på generalforsamlingen.

Valg til bestyrelsen.

På valg var Hugo Hedegaard, Børge Riis og Jørgen Pedersen. Alle 3 modtog genvalg. Der var ingen andre kandidater, så de 3 blev genvalgt med aplaus.

Valg af suppleant til bestyrelsen.

Pia Mogensen var på valg og modtog genvalg uden andre kandidater.

Valg af 2 revisorer

Jesper Jacobsen og Roel Halle var på valg. Der var ikke andre kandidater så de 2 modtog genvalg.

Eventuelt.

Intet at referere.

Herefter takkede dirigenten for god ro orden og lukkede generalforsamlingen.

Efter Generalforsamlingens afslutning var der kåring af årets klubmester og uddeling af foreningens vandrepokaler.

Årets klubmester blev. Børge Riis med 78 point, hvilket er ny rekord. Nr. 2 blev Kaj Hansen med 48 point. 3. pladsen indtog Jørn Wulff med 28 point.

Deltager konkurrencen blev vundet af Børge Riis med deltagelse på 18 ture. Jørn Wulff blev nummer 2 med 17ture og Torben Sørensen og Pia Mogensen delte 3. pladsen med 11 ture hver.

Toskepokalen for årets største torsk gig til Jørn Wulff for en torsk på 4,6 kg. andenpladsen tog han også med en fisk på 4,5 kg. 3. pladsen gik til Børge Riis med en fisk på 3,5 kg.

Årets hornfiskekonkurrence blev vundet af Ejnar Overgaard med en hornfisk der først sluttede da målebrættet viste 7634 cm. på den baggrund fik han tildelt hornfiskepokalen.

Kammeratskabspokalen gik til Aage Munk for et altid godt ”smågnavent” humør og mange tørre humoristiske bemærkninger.

Tommy Thomsens vandrepokal blev ikke uddelt da turen den uddeles på blev aflyst på grunds af Corona.

Jagt Directs vandrepokal gik til Børge Riis for en flot kulmule på 2,5 kg.

Fjumrebrættet måtte Jørn Wulf modstræbende modtage for at tro, at han skulle på nattur til kysten med mødetidspunkt kl. 18,00 til trods for at det var aftenkystturen til kysten med mødetid kl. 15,00. Det var en skærpende omstændighed at han faktisk var turleder på turen!

Alle vindere fik ud over diverse pokaler gaver delvis betalt af vore sponsorer.

Herefter blev der serveret kaffe og de føromtalte kager og der blev traditionen solgt amerikansk lotteri og hygget igennem i en times tid inden formanden sagde for fremmødet, tak for i dag og ønskede alle en god tur hjem.

Referent: Jørn Wulff