Hornfiskekonkurrence
Hele 15 saltvandsfiskere havde tilmeldt sig årets konkurrence. Dejligt med så mange deltagere. delt op i 2 grupper der fiskede et godt stykke fra hinanden, var Coronareglerne overholdt.
Turlederen havde været nede på knæ og bedt om godt hornfiskevejr og bønnerne var blevet hørt. Solskin og en let, lidt sidelæns pålandsvind på 1 til sekundmeter gav perfekte forhold til fiskeriet.
Turen gik til Dragsmur strand som ligger på overgangen fra Djursland til Helgenæs.
Vel fremme blev der rigget til og fiskeriet gik i gang. Hornfiskene fulgte desværre også Coronareglerne o g var dagen igennem ret spredt. Der blev dog fanget fisk. 38 hornfisk kom på land.
Efter endt indmåling kl. 15.00 var resultatet følgende:
Med en hornfisk på 73,8 cm. Var Morten Larsens vinderfisk den der nåede længst ud af målebrættet. Morten er dermed året vinder af årets konkurrence. Ud over æren udløste vinderfisken også et gavekort fra Grejbiksen, stort tillykke til Morten og tak til Grejbiksen for sponsorgaven.!
Pia Mogensen indtog andenpladsen med en fisk på 72,2 cm. Skarpt forfulgt af sin datter Birgitte hvis største hornfisk kun var 2 millimeter kortere, men dog lang nok til at erobre konkurrencens 3. plads
Den var til gengæld en millimeter længere end Morten Larsens næststørste indmålte fisk, så den måtte ”nøjes” 4. pladsen.
Børge Riis tog sig af konkurrencens 5. plads med en hornfisk på 70,5 cm.
Kaj Hansen og Kim Herholt måtte dele 6. pladsens ene point.
De havde begge fanget fisk på 69,4 cm.
Herefter var der, traditionen tro, amerikansk lotteri belagt med de sædvanlige godmodige drillerier og højt humør.
En god dag ved kysten.
Referent: Jørn Wulff⁹