Aftenkysttur

Aften kysttur

8 saltvandsfiskere havde afsat lørdag eftermiddag og aften og tilmeldt sig årets første aftentur til kysten efter havørred.
Henholdsvis en dårlig ryg og en dårlig skulder tvang to af de tilmeldte saltvandsfiskere til at melde afbud. God bedring!

Kun 6 saltvandsfiskere var derfor mødt frem på stillepladsen. Bilerne blev pakket og kursen blev sat mod Sangstrup klint nord for Grenaa, som turlederen havde bestemt skulle være stedet for aftenens fisketur.

Fremme ved klinten blev der pakket ud og rigget til og fiskeriet gik i gang. Vand, vind og vejr var fint det eneste der manglende var nogle havørreder!!

Da man samledes kl. 21.00 omkring grillen til grillpølser med tilbehør, var der ikke set eller mærket noget til havørrederne.
Kaj Hansen havde fanget 3 hornfisk, så fisk var der da kommet på land.
De 3 næbdyr havde en længde på henholdsvis 71, 71 og 69 cm.

Efter indtagelsen af grillpølserne blev der igen forsøgt at få fisk på krogen, men stadig uden held, så ved 23.30 tiden blev det besluttet at køre hjem.

Ingen havørreder på land, men alligevel en dejlig aften ved fiskevandet.

Referent: Jørn Wulff

Hornfisketur

Hornfiskekonkurrence

Hele 15 saltvandsfiskere havde tilmeldt sig årets konkurrence. Dejligt med så mange deltagere. delt op i 2 grupper der fiskede et godt stykke fra hinanden, var Coronareglerne overholdt.
Turlederen havde været nede på knæ og bedt om godt hornfiskevejr og bønnerne var blevet hørt. Solskin og en let, lidt sidelæns pålandsvind på 1 til sekundmeter gav perfekte forhold til fiskeriet.

Turen gik til Dragsmur strand som ligger på overgangen fra Djursland til Helgenæs.
Vel fremme blev der rigget til og fiskeriet gik i gang. Hornfiskene fulgte desværre også Coronareglerne o g var dagen igennem ret spredt. Der blev dog fanget fisk. 38 hornfisk kom på land.
Efter endt indmåling kl. 15.00 var resultatet følgende:

Med en hornfisk på 73,8 cm. Var Morten Larsens vinderfisk den der nåede længst ud af målebrættet. Morten er dermed året vinder af årets konkurrence. Ud over æren udløste vinderfisken også et gavekort fra Grejbiksen, stort tillykke til Morten og tak til Grejbiksen for sponsorgaven.!

Pia Mogensen indtog andenpladsen med en fisk på 72,2 cm. Skarpt forfulgt af sin datter Birgitte hvis største hornfisk kun var 2 millimeter kortere, men dog lang nok til at erobre konkurrencens 3. plads

Den var til gengæld en millimeter længere end Morten Larsens næststørste indmålte fisk, så den måtte ”nøjes” 4. pladsen.

Børge Riis tog sig af konkurrencens 5. plads med en hornfisk på 70,5 cm.

Kaj Hansen og Kim Herholt måtte dele 6. pladsens ene point.
De havde begge fanget fisk på 69,4 cm.
Herefter var der, traditionen tro, amerikansk lotteri belagt med de sædvanlige godmodige drillerier og højt humør.

En god dag ved kysten.

Referent: Jørn Wulff⁹

Pighvarretur

Pighvarretur

De 6 saltvandsfiskere der var mødt frem til årets tur efter pighvarrer, var helt enige om, at det ikke var vestkysten, der skulle være dagens fiskested.
Hård vind fra vest og Vesterhavet er ikke nogen god cocktail.
Så turen gik i stedet til Glatved, hvor der også kan fanges pighvarrer.
Fremme ved fiskevandet bød turlederen på rundstykker og så skulle der fiskes.
Desværre var der rigtig meget skidt i vandet og efter 2 timers forgæves fiskeri blev det besluttet, at pakke sammen og køre til Sletterhage og forsøge lykken der.
Desværre var vinden drejet mere i syd, hvilket gjorde det umuligt at fiske i de meter høje bølger, der i tilgift blev suppleret med et gedigent regnvejr, Så grillen kom frem og der blev grillet pølser i læ af stedets madpakkehus, hvor pølser og tilbehør herefter blev indtaget,
Efter lidt hyggesnak var klokken blevet 13,00 og det blev besluttet at køre hjem.

Referent; Børge Riis