Kysttur Stenhøj Strand

Kysttur Stenhøj Strand

 

7 morgenfriske saltvandsfiskere var mødt frem på 3F’s P-plads lørdag morgen.

Det var næsten dobbelt så mange som det normale antal. Dejligt at det går den vej. Bliv ved med det!

Turlederen havde, efter bestik af vejr og vind besluttet, at dagens fisketur gik til Stenhøj Strand på nordsiden af Vejle Fjord.

Vel fremme blev der rigget til i strålende solskin og fiskeriet gik i gang. De lokale havørreder var dog ikke opsat på at vise bidelyst. Et par af saltvandsfiskene prøvede om fladfiskene var mere sultne end havørrederne og måtte konstatere, at det var de ikke!

Men godt op af formiddagen gik der hul på bylden. Kim Herholt landede en havørred på 41 cm. Det var åbenbart en god dag at hedde Kim for senere på dagen landede Kim Nielsen en havørred på 48 cm.

Så det var en god dag ved kysten. Vi fik gang i fangsterne og regnen kom først, da vi sad i bilerne på vej hjem. Så vi slap for at blive våde. Dette gjaldt dog ikke for Torben Sørensen. Midt på dagen fik han pludselig lyst til et friskt bad i det stadig kølige vand, så han måtte i skiftetøjet og drapere hele Mondeo’en med vådt fisketøj.

 

Referent: Jørn Wulff