Nat kysttur til Esby Strand
Man skulle ikke tro det, men kalenderen siger faktisk, at det er midsommer, en kold og lidt blæsende aftenen gik tur til Esby strand. Desværre kun 3 medlemmer tilmeldt.
Velankommet til bestemmelsesstedet gik fiskeriet igang. Da vi så springende ørreder rundt om os, var optimismen stor, men da de medbragte pølser skulle fortæres ved 22 tiden, var der endnu ingen fangst. Da fiskeriet blev genoptaget fangede Børge en hornfisk på hele 70. cm og Jørn fangede 2 små torsk og 1 hvilling. Ingen af disse fisk var over målet.
Lidt over midnat lagde vi os og tog en lur på en 3 timer . Efter blot en 3 kast havde Jørn havørred på ca. 50 cm, som han uheldigvis tabte på netkanten. Der var stadigvæk springende ørreder, men de ville ikke bide på. Det ville hornfiskene derimod, med det resultat, at undertegnede fangede en på 67,2 cm og Børge fangede endnu på 66,5 cm.
Fiskeriet sluttede ved 6.30 tiden og turen gik hjemad.
Torben Sørensen