Kategoriarkiv: Referater

Kysttur 20 november 2021

Fisketur efter havørred den 20. november

Lørdag morgen den 20. november mødes alle der skal med på fisketur (alle3) hvorefter vi kører til Djursland Turlederen har bestemt, at turen skal gå til Kobberhagen da der er lovet en strid vind fra Vest, så lidt læ vil ikke være så dårligt. Vel ankomne viser det sig, at der er fint læ på hele kysten, så vi går i gang med fiskeriet der desværre viser sig at være meget stille.

Kun Kim Herholdt mærker en havørred som han dog ikke fik på land. Så midt på eftermiddagen bliver vi enige om at returnere til Silkeborg.

 

Referent Hugo Hedegaard

 

 

Kysttur til Hjarnø

Kysttur til Hjarnø

Turen gik denne gang til Hjarnø for at prøve noget nyt og ud fra vejrprognosen.

7 saltvandsfiskere var tilmeldt turen. Der var fisk. et par undermålere kom på land.

En havørred over målet valgte at flygte ind i en skav af spaghettitang ug undslap.

To mørksej blev fanget og genudsat og her ud over var der et par hug der ikke blev hængende.

Så endnu engang ramte vi ikke dagen, men vejret var meget bedre end lovet og frankfurterne var gode!

Referent: Jørgen Pedersen

Konkurrencetur 2021

Årets konkurrencetur

13 saltvandfiskere var mødt frem til årets konkurrencetur til kysten efter fladfisk.

Turlederen havde efter at have taget bestik af vejr og vind bestemt at året konkurrencetur skulle gå til Glatved Strand

Luften var lidt morgenkold ved stranden men vinden var i ryggen og solen skinnede, så vejrforholdene var som de skulle være. Det viste fladfiskene åbenbart ikke, for de rørte ikke på sig.

Op af formiddagen gik der dog hul på bylden for nogle af saltvandsfiskerne og der kom fisk på stranden.

Ved indmålingen kl. 15.30 viste det sig at der var fanget 15 flade, der var store nok til at ende på stegepanden.

Dagens største blev fanget af Kaj Hansen. En skrubbe der målte 29,6 cm.

Morten Larsen indtog 2. pladsen med en rødspætte der var 6 millimeter kortere.

Morten tog sig også af 3. og 4. pladsen med 2 tvilling rødspætter på 28.5 cm. 5. pladsen gik til Kaj Hansen med en skrubbe på 28,4 cm. En millimeter længere end Age Munks ditto på 28.3 cm. så det var virkeligt kun millimeter der fordelte klubmesterskabs pointene.

Kaj Hansen vandt dermed årets konkurrence og indkasserede et gavekort på 200 kr. sponseret af  knappesoutdoor & Jagt

Dagen blev traditionen tro afsluttet med amerikansk lotteri og hyggeligt samvær.

Referent: Jørn Wulff

Havtur med Yellow Reef

Havtur med Yellow Reef

Der var kun 3 saltvandfiskere, der syntes de ville bruge lørdag den 25. oktober på at komme på det Gule Rev og jagte torsk.

De tre mødtes meget tidligt lørdag morgen og satte kursen mod Hanstholm og turbåden.

Vel fremme blev M/S Yellow Reef entret og der blev rigget til i mørke og kl. 06.00 blev kursen sat mod fiskepladserne cirka halvanden times sejlads fra havnen i Hanstholm.

Fremme på første fiskested var det blevet så lyst, så grejet kunne færdig tilrigges.

Fiskeriet gik lidt trægt på de første fiskepladser der blev affisket. Men derefter kom der jævnt med fisk på dæk resten af dagen. Vejret var med os kun en let vind og tilpas strøm gjorde dagen til en god dag at fiske på revet.

Klokken 14.30 ringede skipper af for dagens fiskeri og det var tid til at veje dagens fangst.

De tre saltvandsfiskere havde tilsammen fanget tæt på 50 torsk og det var torsk med en god størrelse til aftensmaden.

Jørn Wulff havde fanget dagens største med en vægt på 4,6 kg. Dagens næststørste torsk var også røget på hans krog og vejede4,5 kg.

Tredje og fjerdepladsen gik til Børge Riis med torsk på henholdsvis 3,5 og 3,15 kg. Herefter tog Jørn Wulff igen over og høstede femte og sjettepladsen i dagens tildeling af klubmesterskabspoint med to torsk på 2,8 og 2,6 kg.

Børge Riis fangede også en rigtig fin kulmule på 2,5 kg, samt en lyssej på en halv meter og to langer på henholdsvis 60 og 40 cm.

Jørn Wulff landede 2 rødspætter på 44,5 og 38 cm. den største af den havde hugget direkte på en 200 grams pirk. Det kan man da kalde selvtillid.

Tilbage på havnen gik turen til filetfabrikken for at få dagens fangst omsat til fileter.

Dagen resultat blev i kilo fileter viste at Børge Riis og Jørn Wulff hver havde 16 kg. fileter i posen medens Per Østergaard var lidt mere beskeden og nøjedes med 5 kg. Det skal dog bemærkes, at Per havde to 2 kilos fisk med hjem i hel tilstand.

En rigtig god tur med godt vejr og god fangst.

Referent: Jørn Wulff

Kysttur til Gjerrild Strand

Kysttur til Gjerrild Strand

Kun 4 saltvandsfiskere havde tilmeldt sig ruren til kysten efter fladfisk.

Efter at have hentet børsteorm hos Hegedal i Fjellerup kørte den lille skare til Gjerrild Sydstrand nærmere bestemt Batterivej,

Der blev rigget til og fiskeriet gik i gang. Vejret var OK. Solskin og en god vind der heldigvis kom fra vest og dermed lige i ryggen.

Der var desværre længe mellem fiskene men ves indmålingen viste det sig at der var fanget u alt 4 skrubber, 9 fjæsinger og en del krabber, der stædigt nægtede at slippe den erobrede børsteorm og derfor måtte tvinges til ar give slip oppe på strandbredden.

Torben Sørensen havde fanget dagens største skrubbe på 32,7 cm. Den andenstørste blev fanget af Børge Riis og den målte 29,5 cm. De to sidste skrubber målte begge 29,2 cm. og de blev landet af Børge Riis og Jørn Wulff. Pia Mogensen nøjedes med at fange krabber.

Referent Jørn Wulff

Samsøturen 2021

Samsøturen 2021

Fredag

Gråt og kedeligt vejr med småregn prægede dagen hvor årets tur til Samsø oprandt.

De 7 saltvandsfiskere der havde tilmeldt sig turen mødtes på 3F’s P-plads og satte kursen mod Hou og færgen til Samsø.

Fremme ved Hou blev der, traditionen tro, køb og fortæret sandwich fra den lokale slagter.

Klokken 14.30 var vi ombord på færgen med kurs mod Samsø.

Med dækkene på fast grund på Samsø blev kursen sat mod hytterne på Sælvig Camping. Bilerne blev tømt og hytterne indtaget. Efter udpakningen gik turen til fiskevandet.

Bil 1 med Torben, Jørgen og 2 gange Kim kørte til Stålhøj Hage. Her var bølgerne høje men vandet var fiskbart. Jørgen Lorenzen fangede en havørred på 46 cm. og 1055 gram.

Bil 2 med Pia, Jørn og Børge kørte til skydebanen ved Nørreskifte. Her var der dog så meget skidt i vandet, at stedet blev opgivet og kursen sat længere sydover til Vestborg Fyr. Her var fint fiskevand – men ingen fisk.

Ved 21tiden blev der serveret aftensmad og herefter hyggeligt samvær.

Lørdag

Efter morgenmaden gik turen igen på jagt efter ørreder.

Bil 1 kørte til Issehoved. Her fandt Kim Herholt fisk, men de 2 ørreder han fik på land var begge for korte i den ene ende. Den tredje han fik på krogen var over målet men den røg af inden den kom på land.

Bil 2 kørte til en plads lidt nord for Ballebjerg. Pladsen kastede dog ingen fisk af sig.

Kl. 13. var man tilbage ved hytterne til en velfortjent frokost. Efter frokost og lidt ”slåen mave” gik saltvandsfiskerne igen på havørred jagt.

Begge biler kørte til Kolby. Bil 1 kørte til en plads lidt længere mod syd end bil 2 som fiskede på pladsen lige ved havnen. For begge bilers vedkommende blev der kun fanget undermålere. Børge Riis fangede 1, Kim Herholt 2 og en undermåler blev lokket på Kim Nielsens krog.

Jørgen Lorenzen fangede 2 meget små hornfisk på flue.

Ved hjemkomsten til hytterne omkring kl. 20.00 blev der gjort klar til Festmiddag.

Oksekød, flødestuvede kartofler og bagte tomater. Efter middagen var der løssluppen hygge.

Først engang efter midnat var den sidste saltvandsfisker gået til ro.

Søndag

Efter morgenmaden gik turen endnu engang til Samsøs strande.

Begge biler kørte til stranden ved Vesterlykke. Bil 1 til den nordlige P-plads og bil 2 til den sydlige.

Retur ved hytterne til frokost viste det sig, at Kim Herholt havde fanget en havørred på 46 cm.

Den var dog allerede i begyndende gydedragt, så den blev skånsomt genudsat.

Jørgen Lorenzen fangede 2 undermålere, Kim Nielsen 1 og Jørn Wulff 5.

Efter en god frokost og uddeling af gavekort præmie fra Knappes Outdoor og Jagt

til Jørgen Lorenzen for turens tungeste fisk, blev der pakket biler og hytterne blev rengjort og så var det afsted til færgen.

Kl. 15.30 blev kursen sat mod Jylland og en time senere kørte vi i land i Hou.

Her blev der sagt farvel og tak for turen til Kim Nielsen og Jørgen Lorenzen, da de begge selv var kørt til Hou og resten af banden satte herefter kursen mod Silkeborg.

Der blev fanget fisk. Vejret var godt og hyggen i top, så årets tur til Samsø var god.

Referent: Jørn Wulff

Fladfisketur med M/S Signe fra Grenaa

Fladfisketur med M/S Signe fra Grenaa

8 saltvandsfiskere havde tilmeldt lørdagens jagt på fladfisk.

Fremme ved turbåden i Grenaa blev der pakket ud og gjort klar til fiskeriet. En en tre kvarters sejlads begyndte fiskeriet. Det var ikke den store succes fangstmæssigt.

Der blev i perioden fanget fisk med der var lange perioder hvor man skulle tro det var Det Døde Hav vi fiskede i.

Der var også lige lovligt meget vind til at det var sjovt. Hvilket gjorde at der var saltvandsfiskere der ”forfodrede” på grund af søsyge. Det hjalp dog ikke på fiskenes bidelyst.9

På grund af vinden ventede vi med at indmåle fangsten til vi havde fast grund under fødderne i havnen I Grenaa.

Indmålingen viste, at Børge Riis havde fanget dagens største fladfisk. En rødspætte på 36,7 cm. anden største ditto blev landet af Aage Munk og målte 35,2 cm. Kim Herholt indtog 3. pladsen en et fladdyr på 35,0 c., mens 4. og 5. pladsen gik til Aage Munk med flade på henholdsvis 34,8 og 33,2 cm. 6. og sidstepladsen i klubmesterskabspointene gik til Jørn Wulff med en fisk på 32,7 cm.

Der blev i alt taget 34 fisk med hjem.

Referent Jørn Wulff

Aftentur til Galsklint

Aftentur til Galsklint

5 saltvandsfiskere havde tilmeld sig til årets anden aftentur til kysten.

Som overskriften antyder havde turlederen bestemt sig for at turen skulle gå til Galsklint ved Middelfart.

Fremme ved P-pladsen ved Galsklint Camping blev der rigget til og efter lidt hyggesnak gik fiskeriet i gang.

Fire af deltagerne gik til højre mod den Gamle Lillebæltsbro medens referenten gik til venstre mod klinten.

Referentens tur mod klinten resulterede i en undermåler ørred på godt 20 cm. de fire andres tur Lillebæltsbroen var resultatløs.

Roel Halle havde dog et møde med en måge med spiseforstyrrelse. Ikke mindre end to gange forsøgte den at bortføre og æde hans bombarda flåd og dette med så meget beslutsomhed, at den trak line af hjulet og lavede bidmærker i flådet.

Efter en tur tilbage til bilerne forsøgte Torben Sørensen og Børge Riis med en tur mod klinten. For Børges vedkommende var det en godbeslutning. Turen resulterede i en havørred på

42 cm. og 915 gram.

Da solen var gået ned samledes de 5 saltvandsfiskere sig på P-pladsen og der kom gang i grillen, så der kunne serveres frankfurtere og brød til at tage den værste sult.

Efter pølsefortæringen og lidt hyggesnak ved bordet valgte Torben og Børge at vende næsen hjem mod Silkeborg. Pia Mogensen, Roel Halle og referenten forsøgte sig med endnu en omgang fiskeri. Pia prøvede også at se om det var muligt at snøre en fladfisk eller to med bundmede med sildestykker, men hverken dette eller de to andres forsøg på at lokke en natørred til at hugge, gav noget resultat, så ved halv tolvtiden blev der pakket sammen og turen gik hjemad efter en god aften med fint vejr og lidt fisk på tasken.

Referent. Jørn Wulff

Nattur 26 juni 2021

Nattur til kysten

6 saltvandfiskere havde meldt sig til årets nattur til kysten. 2 måtte melde fra, så det var kun 4 saltvandsfiskere, der drog afsted mod standen.

Turlederen havde bestemt sig for at Sangstrup Klint skulle være målet for havørredjagten.

Vel fremme ved pladsen og i dejligt vejr blev der rigget til og fiskeriet blev begyndt.

Havørreder var der ingen af, men Mister Hornfisk Kaj Hansen ”kanede” i løbet af aftenen 6 hornfisk på land. Turlederen havde kortvarigt en havørred på krogen, men desværre hang den ikke ordentligt fast.

Kl. 22.45 var der grillpølser og brød og der blev fisket lidt inden Kaj Hansen kørte hjem og de tilbageblevne tog en lur inden morgenfiskeriet.

Morgenfiskeriet var desværre med samme nedslående fangst resultat som aftensfiskeriet havde været.

Så ved 07 tiden blev der serveret morgenmad lune rundstykker med ost m.m. og friskbrygget kaffe. Herefter blev der fisket lidt videre men ved 08 tiden blev fiskeriet indstillet og næsen vendt hjemad.

Kaj hansen scorede fuldt hus i KM pointene (24 af slagsen) for de seks hornfisk han havde fanget. Fiskene havde en længde på mellem 70,0 og 56,5 cm.

Referent: Jørn Wulff

Aftentur 12 juni 2021

Aftentur til kysten

Der var 7 deltagere tilmeldt turen, som gik til Esby Strand.

Der blev fisket i en kraftig nordvesten vind, men fiskevandet var fint.

Der var ingen fangst ud over en hornfisk på 59 cm. til Kaj Hansen.

Referent: Børge Riis